Løgne

Når problemet er sandheden. Mere specifikt, udeblivelse af denne.
Jeg lyver rigtig meget. Min far spørger om hvordan det går og jeg svarer "Fint. Det går fint." Jeg ved ikke om han lægger mærke til den skingre klang i min stemme eller om han bare ignorerer den. Han siger altid at jeg er "så hård". Jeg ved ikke hvad han mener. Men cephidestjerner pulserer, så det er også bare ligemeget.
Jeg var ikke i skole idag. Jeg stod op gjorde mig klar og 2 minutter før jeg skulle ud af døren stod jeg med min taske i hånden og så mig selv i spejlet. Nej. Bare nej. Al energien sev ud af mig som en punkteret ballon og jeg gik op i køkkenet og spiste halvdelen af køleskabsindholdet. Jeg spiser når jeg er stresset. Jeg spiser når jeg er ked af det. Jeg spiser når jeg frustreret. Jeg blev ved med at bilde mig selv ind at jeg bare ville tage afsted lidt senere og når det næste modul. Efter en time med dårlig samvittighed kom jeg til at se mig i spejlet igen. 1. 2. 3. Jeg tog ikke i skole. Jeg lagde mig på sofaen og bildte mig selv ind at det hele nok skulle gå og at en lille smule fravær nok kunne gå. Men det går ikke. Jeg havde også en øv dag i sidste uge. og i forrige uge. Jeg har 3 afleveringer der ikke er blevet afleveret og min far spørger om jeg har det godt. Hvorfor jeg ikke ringer oftere til ham. "Du er så hård" siger han. Jeg griner og siger at jeg ikke ved hvad han mener og spørger straks om hvordan det gik med den koncert han skulle til.
Jeg lyver for alle og fremfor alle, mig selv. Jeg får en dårlig karakter i en aflevering og bilder mig selv ind at jeg i virkeligheden fik 10. Nu har jeg glemt hvad jeg egentlig fik. Nå ja, jeg fik jo 10 -eller noget.