Jeg har svært ved at tro på, at andre vil mig det godt. At de fortæller mig sandheden, når de siger jeg har smukke øjne. Når de spørger om jeg har tabt mig. Når de siger jeg ser godt ud. Jeg tror ikke på det.
Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil.
Jeg finder på langt ude historier om at de har tabt et væddemål, snyder mig for sjov, eller bare lyver for at se hvor naiv jeg er. Min egen værste fjende. For hvem kunne da elske en som mig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar