Gymnasiet

Når problemet er gymnasiet. Mere specifikt, mangel på deltagelse i denne.
Jeg har ofte svært ved at komme ud ad sengen. Jeg kan ligge i flere timer og stirre op i loftet, for alt er bedre end at tage i skole.
Det er ikke fordi jeg har svært ved undervisingen, tværtimod. Jeg får gode karakterer når jeg faktisk møder op. Jeg har svært ved at tage i skole, fordi jeg ved at folk kigger på mig. De kigger på mig og taler om mig. Når sengen vinder og jeg pjækker fra en uoverskuelig skoledag, er det som om en kæmpe byrde er blevet løftet fra mine skuldre.
Dagen efter er som regel endnu værre, for nu skal jeg forsvare hvorfor jeg ikke var i skole dagen før. Folk kigger på mig og taler om mig og spørger om hvorfor jeg ikke kom i skole. Pludselig har jeg ikke været i skole i en uge og bare tanken om at tage derhen får mig til at ryste.
Jeg er dårlig til at lave mine lektier og deltage i undervisningen.
Jeg er dårlig til at gå i skole.